På denne side bringer DANSK BIOTEK nyheder fra medlemmerne, som på denne måde får mulighed for at blive ekstra eksponeret.

Vi modtager derfor gerne pressemeddelelser og andre nyheder. Send dem til Dorte Dannemann, hjælp af denne formular.

07 Feb 2014

Biogen investerer 740 mio. kr i produktion på dansk jord

BIOGEN IDEC UDVIDER OG INVESTERER YDERLIGERE 740 MILLIONER
KRONER I SIT EUROPÆISKE PRODUKTIONSSITE I HILLERØD
Biogen Idec investerer 740 millioner kroner oveni de 4 milliarder kroner, der siden 2011 har ført til mere end
350 nye produktionsarbejdspladser. Pengene skal finansiere en udvidelse af produktionskapaciteten i Hillerød til produktion af kommercielle og kliniske
biologiske lægemidler, herunder produkter udviklet i strategiske partnerskaber med andre virksomheder.
Udvidelsen i Danmark skal understøtte virksomhedens vækst, den forventede lancering af nye lægemidler
og virksomhedens engagement i biosimilars.

“Fortsat investering i vores europæiske produktionsanlæg er en del af Biogen Idecs strategiske plan for at
sikre kapacitet og fleksibilitet i vores globale produktionsnetværk, som er vigtig for virksomhedens vækst.
Investeringen understøtter endvidere et langsigtet engagement i Danmark. Sitet i Hillerød er vokset med
mere end 350 nye produktionsmedarbejdere siden 2011. Hillerød står for produktion af virksomhedens
multipel sklerose produkter til mere end 90 markeder og spiller dermed en helt central rolle i virksomhedens
globale forsyningskæde. “siger Esther Alegria, Senior Vice President, Global Produktion.

Biogen Idecs europæiske produktionssite beskæftiger i alt 540 medarbejdere og er den største udenlandske
investering i Danmark i en bar mark. For nylig modtog Biogen Idec i Hillerød prisen som årets udenlandske
virksomhed af American Chamber of Commerce for investeringen og jobskabelsen i Danmark.
Andy Stober, produktionsansvarlig i Hillerød tilføjer, “Vi udvider vores kapacitet til at køre parallel produktion,
så vi øger produktiviteten og samtidig styrker vore produktionskompetencer. Investeringen vil også skabe
yderligere arbejdspladser inden for produktion og i ingeniørgruppen.”
Udvidelsen af produktionskapaciteten går i gang i 2014 og ventes afsluttet i 2015, når opførelsen af en ny
oprensningslinje i storskalaproduktionsanlægget til biologiske lægemidler forventes at stå færdig.
Om Biogen Idec
Biogen Idec er en global bioteknologisk virksomhed, der anvender de nyeste videnskabelige metoder til at
opdage, udvikle og markedsføre innovative biologiske produkter til behandling af neurogenerative
sygdomme, hæmofili og autoimmune lidelser. Biogen Idec er en Fortune 500-virksomhed med en årlig
omsætning på mere end 6.9 milliarder dollars i 2013. Med grundlæggelsen i 1978 er Biogen Idec blandt
verdens ældste uafhængige bioteknologiske virksomheder.
Biogen Idec har fire produktionssites: De tre er beliggende i USA og en i Danmark.
For produktmærkning, pressemeddelelser og yderligere oplysninger om virksomheden, kan du besøge
www.biogenidec.com.
Om Biogen Idec i Hillerød
Biogen Idecs europæiske produktionssite i Hillerød konsoliderer alle produktionsrelaterede faciliteter/
aktiviteter uden for USA og spiller en central rolle i virksomhedens globale forsyningsnet.
Produktionssitet huser et storskalaanlæg til produktion af biologiske lægemidler, en global deviceenhed, en
label og pakkeenhed, kvalitetskontrollaboratorier, kvalitetssikring, en ingeniørafdeling og en række andre
støttefunktioner.
Biogen Idecs samlede investering i Hillerød vil med den nye beslutning nå op på næsten 4,75 milliarder
kroner, og er den største udenlandske enkeltinvestering i Danmark på en bar mark.
For mere information, besøg venligst vores hjemmeside www.biogenidec.dk.
Kontaktperson: Birgitte Thygesen, Direktør, Administration & eksterne relationer, mobil + 45 2085 8826

If you can't find it here or have feedback to our website, please do not hesitate to contact dd@danskbiotek.dk or 28895854

Copyright 2014 Danskbiotek. All rights reserved.