DANISH BIO – DANSK BIOTEK organizes four major plenary meetings for our members throughout the year to increase our members' knowledge regarding specific biotech topics and to facilitate networking. The events usually take place in February, May, September and November.

We also organize approximately four "saloon" meetings annually. They are small, intimate, "meet the expert" meetings with typically 6-20 participants advocating more in-depth discussion and knowledge-sharing on specific themes.

03 Nov 2016

Dansk-ledet biotekfirma rejser tocifret millionbeløb

En erfaren dansk biotekherre har været med til at orkestrere en tocifret milliontilførsel til et svensk biotekselskab, som skal føre hovedaktivet, der er rettet mod et kvindeligt “Dr. Jekyll & Mr. Hyde”-syndrom, frem mod fase 3 og et eventuelt exit. Det involverede blandt andet ændringen af en “svensk vits” og et navneskifte.

Kvalitetsjournalistik kræver investeringer. Del venligst denne artikel med andre ved at bruge nedenstående link. https://medwatch.dk/secure/Medicinal___Biotek/article9116018.ece
Kopier og videresend ikke artiklen. Det er i strid med ophavsretsloven og vores abonnementsbetingelser.

Denne gang har han som adm. direktør for det svenske biotekselskab Asarina Pharma været med til at rejse 7 mio. euro (52,1 mio. kr.), som skal bruges til at føre firmaets hovedaktiv, lægemiddelkandidaten Sepranolone, igennem fase 2. ”Jeg har de sidste 18 måneder hjulpet selskabet med at rejse penge til at kunne gennemføre et stort fase 2b-studie, som i høj grad bliver lavet med sigte på det amerikanske marked. Vi kører dog også studiet i fire europæiske lande,” siger Peter Nordkild til MedWatch. CRO-selskab som medejer I 2014 gennemførte Asarina Pharma et fase 2a-studie i Sverige med 120 kvinder, hvor man påviste, at Sepranolone rent faktisk virkede, og hvordan man skal dosere det. Lægemiddelkandidaten er rettet mod behandling af præmenstruelt dysforisk syndrom (PMDD). Og nu skal man altså i gang med et større fase 2b-studie. ”Tingene tager jo tid, men vi håber at have den første patient i studiet omkring september-oktober næste år. Fase 2b-studiet kører forventeligt i 12-15 måneder afhængig af patientrekrutteringen. Ved det sidste studie havde vi dog alle de 120 kvinder indrulleret efter få dage, hvilket også siger noget om sygdomsbehovet.” Pengene er kommet fra både eksisterende og nye investorer, og så har man sikret sig en medejer, der står for at gennemføre selve studiet. ”Vi har fået skabt ny begejstring hos de eksisterende investorer. Franske Kurma, engelske Rosetta og svenske Östersjöstiftelsen har alle støttet op om den seneste kapitalrejsning, og så har vi fået den store franske hightech-fond Idinvest Partners ind som ny investor. Derudover har vi lavet et partnerskab med CRO-selskabet Ergomed, som skal udføre fase 2b-studiet. De får cirka halvdelen af deres betaling for studiet udbetalt i aktier i Asarina. Efterhånden som studiet gennemføres, bliver Ergomed en større og større ejer af Asarina. Det skader jo nok ikke i forhold til deres motivation for at gennemføre studiet.” Hen mod udspillet rolle Den seneste kapitalrejsning skal sikre finansieringen frem til midten af 2019, hvor selskabet er færdigt med fase 2b-studiet. Der forestiller man sig sandsynligvis en exit i form af et salg til et farmaselskab eller eventuelt en børsnotering. Hvilken form for exit har selskabets ledelse selvfølgelig deres overvejelser om, og man har ifølge Peter Nordkild allerede dialog med en række farma-selskaber. ”Når vi har gennemført fase 2b-studiet, er det forhåbentlig bekræftet i større skala, at Sepranolone har en betydelig effekt i PMDD og er uden bivirkninger, og så har sådan et lille biotekselskab som Asarina som oftest udspillet sindets rolle, hvorefter det typisk bliver opkøbt.” Selskabets hovedfokus er altså præmenstruelt dysforisk syndrom. Næsten alle kvinder bliver påvirket i et eller andet omfang af humørsvingninger under deres menstruationscyklus, mest udtalt lige inden de skal have deres næste menstruation. Cirka 15 pct. af alle kvinder er særligt generet af dette og har premenstruelt syndrom eller PMS, som mange kender. 5 pct. er dog så plagede, at de har vanskeligt ved at passe et arbejde eller deres familie i de dage, det står på, og som lider af det, der kaldes præmenstruelt dysforisk syndrom. Dr. Jekyll & Mr. Hyde PMDD er en arvelig lidelse, hvor hjernen er særligt følsom over for et nedbrydningsprodukt fra progesteron, der er et steroid, som dannes, efter at kvinden har fået ægløsning. Dette nedbrydningsprodukt kaldes allopregnanolon, og de 5 førnævnte pct. er meget følsomme over for dette. Alle kvinder danner dette naturlige nedbrydningsprodukt som en del af deres menstruationscyklus, og 95 pct. synes faktisk, at stoffet virker ganske behageligt, hvis de overhovedet mærker noget, men der er altså 5 pct., som reagerer paradokst på på stoffet og udvikler agressivitet, depression og sågar selvmordstanker. ”Der er tale om et “Dr. Jekyll & Mr. Hyde”-syndrom, hvor en fuldstændigt velfungerende mor eller kvinde på en arbejdsplads en gang om måneden under hver eneste menstruationscyklus ændrer karakter og bliver aggressiv, hysterisk eller direkte deprimeret,” siger Peter Nordkild og fortsætter: ”Der er tendens til i et hidtil noget mandedomineret samfund at sige ”nå ja, kvinder har jo det besværligt, når de har menstruation, det kan vi ikke bruge kræfter på”. Men det vil kvinder ikke længere acceptere. Moderne kvinder i Skandinaven og i USA i særdeleshed vil have en løsning. Der er et stigende pres på myndighederne og lægemiddelindustrien for at gøre noget ved det her. Nogle få kvinder får antidepressivbehandling, men for det første virker den behandling ikke altid lige godt, og for det andet er der mange kvinder, som ikke vil acceptere en sådan behandling igennem flere årtier.” Orale kandidater i præklinik Der er ifølge Peter Nordkild ikke rigtig nogen behandling af syndromet i dag. Lige nu kan man ikke gøre andet end kemisk at slukke for fertiliteten, men det er ikke en løsning for 20- og 30-årige kvinder. Desuden er den forbundet med en del bivirkninger. ”Det stof, som vi i Asarina udvikler, er et naturligt forekommende stof. Det er et lægemiddel, som skal injiceres subkutant omkring navlen hver anden dag i de sidste 14 dage inden hver anden menstruation.” Asarina Pharma har desuden screenet 22 orale analoger af Sepranolone, og selskabet har en lead-kandidat og en backup-kandidat i præklinisk udvikling. Men det har selv sagt noget længere udsigter. En svensk vits Hvordan blev den tidligere Ferring- og Novo-mand Peter Nordkild, der desuden også var inde over Egalet og Adenium Biotech, så involveret i et mindre svensk biotekselskab, der er stiftet af en professor fra Umeå. Det ligger ikke lige umiddelbart lige for, men som med så mange andre ting i denne branche spillede netværket en rolle. I foråret sidste år blev Peter Nordkild kontaktet af den store franske biotekfond Kurma, som spurgte ham, om han kunne få ”hele sit liv” til at gå med det andet biotekselskab, som han er chef for, Defensin Therapeutics. ”Det kan jeg sådan set godt, fordi Defensin interesserer mig rigtig meget. Men det var da rigtigt, at jeg ikke havde lige meget at lave til alle tider. Han ville gerne have mig med i bestyrelsen for det svenske selskab, fordi jeg havde været i Ferring og Novo, som begge har womens health-lægemidler, og desuden havde stiftet ARTS Biologics, som også beskæftigede sig med det område. Det takkede jeg ja til.” Ved årsskiftet blev Peter Nordkild så tilbudt direktørstillingen med henblik på at få kapitalrejsningen i hus, og det takkede han på ny ja til, hvorefter hans tid har været delt mellem Asarina og Defensin. Selskabet har eksisteret siden 2006 under navnet Umecrine Mood, men da Peter Nordkild kom til i 2015, blev navnet skiftet til det nuværende. ”Jeg vidste ikke, om det var en svensk vits, men ’Umecrine’ er umuligt at udtale, og når man har med kvinder at gøre, som lider af depression, så skal man nok heller ikke kalde sig noget med ’Mood’. Jeg tillod mig at give firmaet lidt andre farver, et andet navn, et andet logo, et andet image, som mere afspejlede det feminine område, som vi beskæftiger os med. Men det var alt sammen kun ”dressing on the cake”, substansen, Sepranolone, er den samme, og det er resultaterne, der tæller.”

    If you cannot find what you are looking for or if you have feedback to our website, please do not hesitate to contact ps@danskbiotek.dk or +45 7172 1114

    Copyright 2016 DANISH BIO – DANSK BIOTEK. All rights reserved.