På denne side bringer DANSK BIOTEK nyheder fra medlemmerne, som på denne måde får mulighed for at blive ekstra eksponeret.

Vi modtager derfor gerne pressemeddelelser og andre nyheder. Send dem til Dorte Dannemann, hjælp af denne formular.

26 Aug 2015

Exiqon’s US business kommer op i gear

MedWatch skriver idag at:

Exiqons adm. direktør, Lars Kongsbak, er mere end tilfreds med selskabets resultater for andet kvartal 2015, der blandt andet bød på en opjustering af forventningerne til hele 2015, både når det gælder driftsresultatet og omsætningen.

”Jeg er selvfølgelig tilfreds, og vi fik da også en lille opjustering med på vejen,” siger Lars Kongsbak til MedWatch. Han tilføjer: ”De tiltag, vi foretog, da vi etablerede vores obligationsfinansiering for to år siden, begynder nu virkelig at drive væksten. Meningen med det er, at det skal drive toplinjevæksten, men at det også skal give os et positivt cash flow. Idéen var jo også, at det skulle bringe os hen mod at blive et profitabelt selskab, og vi kan se, at vi leverer på alle parametre,” siger han.

Exiqon landede i andet kvartal 2015 en omsætning på 38 mio. kr. mod 39 mio. kr. i årets første kvartal. Sammenligner man med andet kvartal i 2014 er det en stigning i omsætningen på 24 pct.

USA på ret køl
Driftsresultatet (EBITDA) viste et overskud på 2,6 mio. kr. mod 2,7 mio. kr. i forrige kvartal. Igennem en længere periode har Exiqon været udfordret i USA, men det ser nu endegyldigt ud til at være et overstået kapital.

”Det går godt i USA, som jo igennem mange år har været et problem. Vi kan se, at vi er blevet mere konkurrencedygtige på priserne, og vores nye salgsorganisation er virkelig kommet op i gear. Nu vokser vi lige så meget i USA som i Europa, og det er dejligt,” siger Lars Kongsbak og tilføjer: ”Mange af vores konkurrenter er amerikanske, og det har også haft betydning, at dollaren er blevet dyrere. Vi har haft modvind på den front i mange år, hvor dollaren har været exceptionelt billig. Den bane, vi spiller på nu, er langt mere retfærdig,” siger Lars Kongsbak, som dog påpeger, at det på ingen måde er den væsentligste årsag til de forbedrede nøgletal.

”Det væsentligste er, at vi har fået nogle nye produkter på markedet, siger han. ”Vores udfordring består i at bevare vores innovationsevne. Jeg synes ikke, der mangler gode idéer, for dem har vi mange af. Men vi skal jo omsætte dem til noget, der kan sælges i markedet. Vi vil fortsat sikre, at Exiqon er ekstremt innovativt fremadrettet. Det er et stort fokusområde,”

Exiqon hævede i forbindelse med regnskabet forventningerne til hele året til en omsætning mellem 155-160 mio. kr., hvor den i sidste regnskab lød på 150-160 mio. kr., og et EBITDA på cirka 10 mio. kr., hvor forventningen tidligere lød på 5-10 mio. kr. – forudsat en gennemsnitlig dollarkurs på 6,50.

If you can't find it here or have feedback to our website, please do not hesitate to contact dd@danskbiotek.dk or 28895854

Copyright 2015 Danskbiotek. All rights reserved.