På denne side bringer DANSK BIOTEK nyheder fra medlemmerne, som på denne måde får mulighed for at blive ekstra eksponeret.

Vi modtager derfor gerne pressemeddelelser og andre nyheder. Send dem til Dorte Dannemann, hjælp af denne formular.

11 Jul 2012

Flere kan få koppevaccine

De amerikanske sundhedsmyndigheder har besluttet at udvide gruppen af borgere, der kan beskyttes med den Bavarians koppevaccine IMVAMUNE® i tilfælde af et koppeudbrud. Hidtil har myndighederne reserveret muligheden for behandling med IMVAMUNE® til borgere med svækket immunforsvar – eksempelvis patienter med HIV, AIDS og patienter i behandling med kemoterapi. Målgruppen udvides nu markant til også at omfatte borgere med atopisk dermatitis, der er alvorlig, men dog forholdsvis almindelig hudeksem.

Bavarians CEO Anders Hedegaard ser nye perspektiver i amerikanernes beslutning om at udvide risikogruppen, som bør behandles med IMVAMUNE®.Han udtaler:
– Hidtil har bioterrorberedskabet i USA opereret med, at man ønsker at tilbyde vaccinen til en forholdsvis afgrænset befolkningsgruppe. Med denne udvidelse af målgruppen til folk med atopisk dermatitis kommer vi så at sige ind i den ”almindelige” befolkning også, og det er et perspektiv, som vi selvfølgelig kan glæde os over. Det vil andre lande lægge mærke til og forhåbentlig lade sig inspirere af – præcis som det eksempelvis allerede er sket i Canada.

If you can't find it here or have feedback to our website, please do not hesitate to contact dd@danskbiotek.dk or 28895854

Copyright 2012 Danskbiotek. All rights reserved.