På denne side bringer DANSK BIOTEK nyheder fra medlemmerne, som på denne måde får mulighed for at blive ekstra eksponeret.

Vi modtager derfor gerne pressemeddelelser og andre nyheder. Send dem til Dorte Dannemann, hjælp af denne formular.

06 Jun 2010

Højteknologifonden støtter medlemmer af DANSK BIOTEK

19 forskningsprojekter, 60 virksomheder og 31 forskningsinstitutter står bag de forsknings-projekter, som tilsammen har fået 550 millioner kr. i støtte. Erhvervslivet stiller med 172 mio. kr., universiteterne med 92 mio. kr. og Højteknologifonden med 286 mio. kr. Projekterne dækker vidt forskellige områder fra byggeri til IT og smedevirksomheder og biotek naturligvis.

Det ene af de to biotekprojekter, som medlemmer fra DANSK BIOTEK er en del af, har fået 12,9 mio. kr. i støtte fra Højteknologifonden. Det er et samarbejdsprojekt mellem Sophion Bioscience A/S og DTU Nanotech. Projektet skal bruge bevillingen til at udvikle en ny bio-chip screeningsteknologi, som skal gøre det mere rentabelt at udvikle nye lægemidler til behandling af hjernesygdomme, hjerterytme¬forstyr¬rel¬ser og en række andre sygdomme, som relaterer sig til såkaldt ion-kanal dysfunktion, heriblandt cystisk fibrose. Bio-chipteknologien vil desuden potentielt kunne erstatte nogle af lægemiddelindustriens forsøg på levende dyr, da teknologien vil gøre det muligt at gennemføre toksikologiske undersøgelser i laboratoriet.

Det andet biotekprojekt, hvor DANSK BIOTEKs medlemmer er repræsenteret har fået 14 millioner i støtte fra Højteknologifonden. Det er et forsknings- og samarbejdsprojekt inden for epigenetik som skal føre til udvikling af nye lægemidler mod kræft. Samarbejdspartnerne er EpiTherapeutics ApS, BRIC, Københavns Universitet Nuevolution A/S ExpreS2ion Biotechnologies. Epigenetik dækker over et styringssystem for cellers udvikling og kontrol. Fejl i dette styringssystem kan føre til udvikling af kræft og epigenetiske faktorer er derfor et attraktive mål for nye lægemidler. Projektet vil gøre brug af de mest avancerede og førende screening metoder til i verden til at screene omfattende såkaldte ”biblioteker” af potentielle lægemidler.

En væsentlig investeringskilde
DANSK BIOTEK er løbende i dialog med Højteknologifonden for at give de bedste betingelser for biotekindustrien. Højteknologifonden er en vigtig kilde til finansiering af projekter i bioteksektoren. I år har Fonden skudt 520 mio. kr. i højteknologiske projekter og i de kommende to år har Højteknologifonden henholdsvis 600 mio. kr. og 640 mio. kr. til medfinansiering af projekter som kan løfte dansk højteknologi og skabe fornyet erhvervsudvikling.. Fristen for ansøgning om midler fra Fonden i anden del af 2010 er den 27. august 2010 kl. 12.00. Læs mere på www.hoejteknologifonden.dk

If you can't find it here or have feedback to our website, please do not hesitate to contact dd@danskbiotek.dk or 28895854

Copyright 2010 Danskbiotek. All rights reserved.