Novo Nordisk er nu sponsor af verdens første globale diabetes sportsteam med flere end 100 cykelryttere, triatleter og løbere. Flagskibet for Team Novo Nordisk er verdens første professionelle herrecykelhold, som udelukkende består af ryttere med diabetes. Cykelholdet vil deltage i løb som USA Pro Cycling Challenge, Tour of Britain og Paris–Tours, med deltagelse i Tour de France som det ultimative mål.
Sportsfolkene skal i 2013 deltage i flere end 500 konkurrencer over hele verden.