På denne side bringer DANSK BIOTEK nyheder fra medlemmerne, som på denne måde får mulighed for at blive ekstra eksponeret.

Vi modtager derfor gerne pressemeddelelser og andre nyheder. Send dem til Dorte Dannemann, hjælp af denne formular.

18 Jan 2013

Regeringen tog to skridt frem og et tilbage i 2012

DANSK BIOTEKS formand Martin Bonde skriver i sit nytårsbrev: Vi må ved årsskiftet konstatere, at der stadig er brug for hårdt og målrettet arbejde fra DANSK BIOTEKs side. Vi glæder os over, at politikerne i december langt om længe fjernede den såkaldte ”iværksætterskat”, der på helt umotiveret vis lagde urimelige skattebyrder på iværksætternes skuldre. Men vi kan se, at der er ideligt behov for, at vi gør opmærksom på, at den danske biotekindustri lider under andre iværksætterfjendtlige rammebetingelser. Vi har i løbet af 2012 brugt megen energi på at få skiftende skatteministre til at forstå, at et tiltag som ændringer i reglerne for fremføring af skattemæssige underskud har en negativ og direkte ødelæggende virkning på i biotekselskabernes mulighed for at geninvestere midler i ny innovation og jobskabelse. Vi har også fortsat arbejdet for at få politikerne til at forstå, at de såkaldte netop indførte ”skattekreditter” giver en fin mulighed for at øge likviditeten i de små innovative virksomheder. Strukturen i ordningen er rigtig, men maxbeløbet på 1,25 millioner kr. pr år pr virksomhed i skattekredit er alt for lille. Vi har foreslået, at maxbeløbet helt fjernes, alternativt hæves til mindst 10 millioner kr. – et beløb som er helt på linje med, hvad andre lande bruger for at sikre, at innovationen består og ikke forgår.

If you can't find it here or have feedback to our website, please do not hesitate to contact dd@danskbiotek.dk or 28895854

Copyright 2013 Danskbiotek. All rights reserved.