På denne side bringer DANSK BIOTEK nyheder fra medlemmerne, som på denne måde får mulighed for at blive ekstra eksponeret.

Vi modtager derfor gerne pressemeddelelser og andre nyheder. Send dem til Dorte Dannemann, hjælp af denne formular.

29 May 2013

Stærke resultater med ny vaccine mod tyktarmskræft

En ny immunterapibehandling for patienter med fremskreden tyktarmscancer viser særdeles stærke resultater med signifikant bedre overlevelse. Det fremgår af seneste udgave af det amerikanske videnskabelige tidsskrift Annals of Surgery, som bringer de seneste resultater af forsøg med CV-301 – den samlede betegnelse for Bavarian Nordics immunterapier til en række forskellige cancerformer.

Artiklen omhandler et fase 2 forsøg med CV-301, hvor 74 patienter med metastatisk tyktarmscancer efter fjernelse af metastaser i tarmen har fået kemoterapi efterfulgt af behandling med CV-301. I forhold til patienter, der alene har fået kemoterapi som opfølgning på operation, opnår CV-301-patienterne en markant og signifikant forbedret overlevelse, skriver Dr. Michael Morse, onkolog ved Duke University Medical Center, North Carolina i USA, som har ledet forsøget og er forfatter til artiklen.

De seneste gode resultater er medvirkende til, at Bavarian Nordic har besluttet at underskrive en kontrakt med amerikanske National Cancer Institute, der sikrer selskabet rettighederne til behandling af tyktarmscancer med CVC-301. Selskabet har i forvejen rettighederne til behandling af blandt andet bryst-, lunge-, og æggestokcancer med CV-301.

http://journals.lww.com/annalsofsurgery/Abstract/publishahead/A_Randomized_Phase_II_Study_of_Immunization_With.98439.aspx

If you can't find it here or have feedback to our website, please do not hesitate to contact dd@danskbiotek.dk or 28895854

Copyright 2013 Danskbiotek. All rights reserved.