Trods flere års offentlig-privat indsats med bl.a. Next og Trial Nation for at tiltrække flere forsøg med nye lægemidler til de danske sygehuse, er der ikke en positiv udvikling at spore. Det viser Lif og DANISH BIO – DANSK BIOTEKs undersøgelse af de kliniske forskningsaktiviteter i Danmark i 2019.
Antallet af igangværende kliniske forsøg er faldet med ét forsøg fra 325 i 2018 til 324 i 2019 og selvom det måske ikke i sig selv virker alarmerende, så er Jakob Bjerg Larsen, politisk chef for kliniske forsøg og lægemiddelproduktion i Lif, alligevel bekymret. For han mener, at det viser, at den store indsats man har gjort for at tiltrække kliniske forsøg til landet endnu ikke har båret tilstrækkelig frugt. Potentialet er langt større.
”Det bekymrer os især, fordi vi kan se at andre lande – eksempelvis Belgien – stormer frem, mens vi står i en slags dødvande. Der er formentlig ikke en enkeltstående årsag til, at resultaterne ikke viser sig i Danmark, men aktuelt er lange sagsbehandlingstider og høje ugennemsigtige omkostninger væsentlige faktorer. Derudover får vi en del tilbagevende meldinger om, at der er travlt på afdelingerne og at der ikke er de nødvendige incitamenter for de enkelte afdelinger til at engagere sig i de kliniske forsøg, fordi det er en opgave oven i alle de andre. Det bør man kunne gøre noget ved, den kliniske forskning er vigtigt, ikke mindst i lyset af Corona” lyder det fra Jakob Bjerg Larsen.
Lif har tre helt konkrete forslag til områder hvor man kan sætte ind for at gøre det mere attraktivt at placere kliniske forsøg i Danmark og samtidig gøre det mere attraktivt for hospitalerne at prioritere klinisk forskning,
”De ansatte i sundhedsvæsenet skal have overskud til at tage opgaven og opleve, at det ikke bare gavner patienter og sundhedsvæsen men også selve afdelingen. Der skal med andre ord være incitamenter for medarbejderne til at prioritere opgaven,” siger Jakob Bjerg Larsen, og forsætter: ”Man kan fx se til Norge, hvor de arbejder på at introducere en incitamentsmodel, hvor de enkelte sygehuse og afdelinger bl.a. tildeles forskningsmidler, alt efter hvor meget de arbejder med kliniske forsøg – både egne og i samarbejde med virksomheder”.
”Det videnskabsetiske komitésystem arbejder for langsomt – det er særligt et stort problem i Region Hovedstaden. Sagsbehandlingstiden er i øjeblikket på 4-5 måneder, selv om reglerne på området foreskriver en grænse på 60 dage. Det bør der strammes op på, og det kan kun gå for langsomt – her taber vi lige nu meget momentum,” siger Jakob Bjerg Larsen.
”Sidst men ikke mindst, så betyder prisen også noget, især når der er hård international konkurrence om forsøgene. Vi er nødt til at se på, om prisniveauet, inklusiv overheadbetalinger der går til sygehusene, er konkurrencedygtige. Det er i særlig grad en udfordring, når prisfastsættelsen ikke er transparent og forekommer meget uensartet på landets forskellige hospitaler. En god start vil være at skabe større ensartethed og gennemsigtighed,” slutter han.”
Læs hele undersøgelsen af de kliniske forskningsaktiviteter i Danmark her